29 april 2007

Chat # 2

Nå...værre blev det heller ikke - jeg nåede både at opgradere mig fra den almindelige googlechat til googletalk (omend at dét kan jeg nu ikke se nogle særlige fordele ved) samt ikke mindst, og det var sjovt!, at blive både live og plus når jeg bruger msn - i hvert fald når jeg sidder på biblio (dvs. ingen sjove lyde og billeder når jeg sidder herhjemme; dem kan jeg ikke se (endnu)). Det var da en farlig masse parenteser...
Bente var på besøg på landet i Vanløse i anden anledning og fik mig lige op på msnbeatet - og det er faktisk ret spas med de lyde (alt fra ond latter til kys). Så skal jeg bare hitte ud af hvem der fortjener hvad :-)
Og, nu jeg alligevel har jer, et par ord om brugen: Jeg bruger det selv en del både privat og arbejdsrelateret og hvad det sidste angår kan jeg faktisk ret godt forstå og kun dårligt modbevise kollegaernes skepsis her overfor...i hvert fald når man er i en udlånsafdeling og kun sjældent sidder ved sit eget skrivebord/sin egen msnkonto i længere tid ad gangen; i Vanløse, hvor vi er så heldige at have hver vores bærbare tlf., er det i hvert fald meget mere driftsikkert at ringe end at satse på at fange nogle ved deres eget skrivebord og dermed deres egen msnkonto... (Gælder så også når solen skinner og vi istedet sidder på terrassen :-).
Til gengæld er der vist ingen tvivl om at brugerne gerne vil, hvis vi kan fortælle dem at vi er der. Det nordjydske tiltag need2know er i hvert fald blevet en succes blandt de (nordjydske) unge - så stort at projektet nu skal fortsætte som en del af Biblioteksvagten. Kan godt grue lidt for om jeg kommer til kort overfor spørgsmål af karakteren "hvor lang er giraffens hals" og "hvor sødt er sukker" når man bare skal kunne ryste det hele ud af ærmet...men jeg ved hvorlænge den afrikanske elefant går drægtig - og det er måske en start?

22 april 2007

Så skal vi chatte...

På min googlereader (!) har jeg modtaget de næste to opgaver...og hvis jeg vælger den nemme løsning er jeg sådan set allerede færdig med at løse uge tres opgaver...jeg vil lade det være op til den kommende uges humør & ræs at afgøre hvor dygtig en elev jeg bliver. Ugen byder blandt meget andet på weekendvagt, biblioteksvagt, heldagskursus på Biblioteksskolen i Litteraturformidling (igen) hos nogle af mine gode gamle undervisere (igen-igen) og måske der bliver tid til at arbejde lidt på mine Bogbidder?? Håber jeg :-)

Ugens opgave i den skrabede version er at chatte med LiveMessenger og GoogleTalk...og jeg har længe benyttet den gammeldags messenger (selvom jeg i begyndelsen prøvede at stritte imod) samt googles almindelige chat...så hvis tiden ikke er til det må det blive ved det istedet for alle de andre ting der også lægges op til i opgaverne i den udvidede version.

Jeg er godt tilfreds med begge dele omend jeg mangler nogle af alle de fine billeder og ikoner man kan bruge i LiveMessenger...så måske jeg alligevel skal benytte mig af chancen for at opgradere mig. Er ret begejstret for at ens chatsamtaler i google kan gemmes; der er ikke noget bedre på en rigtig øv-dag end at genlæse noget sødt nogle engang har sagt til en (ja det skulle da lige være the&rødvin, varme tæpper, gode bøger og søde katte på maven). Ellers er jeg sådan set temmelig gammeldags anlagt (er jeg nok nødt til at indrømme i dette lille forum) på samme måde som jeg kun bruger min mobiltelefon til at tale og sms'e med, bruger jeg kun chatten til at chatte med - ikke noget udenomshalløj :-)

Om en time godt og vel er det Bentes fødselsdag - send hende en varm tanke for alt det hun gør for at gøre os klogere. Stort og kærligt til lykke, Bente!

17 april 2007

Kattepote(fod)spor


Blev lige i tvivl om hvorvidt det hedder kattepotespor, kattepotefodspor eller kattefodspor?? Nå men anyway det er min søde kollega Pernille der har introduceret begrebet (gad bare godt have nogle billeder af dem også). Jeg har været rundt på "besøg" hos de kolleger jeg har som knokler med at nå både 1, 2 og 23 ting i hverdagen. I Vanløse går de alle på med krum hals og så synes jeg jo sådan set også at de fortjener en lille hilsen på deres blog :-) Så det er altså kattepotespor - lyserøde ;-)

For dog ikke at stå helt tilbage for alle jer med (profil)billeder (som jeg stadig ikke fatter) så sætter jeg lige et fint billede ind af mors kat Felix...han er bedre til varme dyner end varme bærbare ... kan jeg sådan set godt forstå.

Ja der skulle jo så også have været et billede af Dylle-katten men et sådant har jeg ikke på andet end papir - så forestil jer i stedet den smukkeste ibenholtsorte kattemis; hun ælsker også dyner. T.

15 april 2007

rss-feeds...ahh :-)

Åh hvor var jeg heldig: Ting to ud af treogtyve er rssfeeds og da jeg tidligere har været på kursus hos Københavns Bibliotekers google(og-meget-andet)guru Erik Høy er jeg faktisk allerede begunstiget med en rss-reader - men hos en anden udbyder (Bloglines). Nu står der jo i den stillede opgave at google anbefales (men gad vide hvorfor?) og som den flinke pige jeg er har jeg straks oprettet en sådan... Jeg har dog snydt lidt for jeg har blot valgt at abonnere på nogle af de feeds jeg allerede abonnerede på...fx den grønlandske netavis, nogle litteratursider og en maaaasse bibliotekssider. Desuden har Politiken forlængst lovet mig (og andre forståes) en litteraturblog, som jeg godt kunne tænke mig at læse, istedet for den hedengangne bibliopatside i lørdagens bogtillæg - men hvor bliver den af?
Jeg skal jo også fortælle lidt om hvad jeg abonnerer på - men det må blive i et senere indlæg. Til gengæld skal jeg lige citere en af mine kolleger (og jeg har desværre glemt hvem det var - sig til hvis nogle ved det) som i sin blog skriver at det vigtigste er at de indlæg man skriver overhovedet bliver kommenteret på. Et eksempel på dette må være debatten om farven lyserøds lyksaligheder som pt. udspænder sig på min blog - tak til Thor og Bente :-)

12 april 2007

Store nyheder ;-)

Idag, vil det kvikke hoved allerede have bemærket, har jeg skiftet nogle farver ud (til stor forargelse for Thor desværre), fundet ud af at give mit indlæg en overskrift samt skiftet mine datovisninger til dansk (det havde mor gjort...og hende vil jeg jo ikke stå tilbage for - se selv her).
Mit kursus er slut - og dermed også de hyppige indlæg formodentlig - men inden længe er det jo næste uge og dermed tid til ting 2 af de 23 og så skal jeg jo nok til det igen :-)

11 april 2007

Der er gået et par timer siden sidste indlæg - og jeg kan nu oprette en sag OG et dokument i kommunens journaliseringssystem...
Jeg har også brugt tid på at tænke over meningen med denne blog - foranlediget af fleres søde kommentarer... (Hvis chefen/cheferne skulle læse med: Det er noget af en tidsrøver det her - mest fordi det er SÅ skægt at dimse med). Som udgangspunkt havde jeg jo nok ikke oprettet den hvis ikke jeg "skulle" men omvendt er jeg jo selv lidt nysgerrigt anlagt og kan dermed godt lide at læse med hos jer andre - hvilket indirekte svarer på hvorfor: I synes måske også det er meget skægt at læse med hos mig ;-)
Lad os se hvad det bliver til...
Idag lykkedes det mig så (tak til Bente) at få lavet en liste over mine links...eller begyndt på det i hvert fald. I løbet af dagen kommer der nok flere på...jeg er nemlig på et lidt stillestående (to-dages ovenikøbet) kursus. Først kan I se mine kollegaers blogs...senere vil jeg prøve at få nogle mere private links på også :-) Måske vil jeg også forsøg at sortere lidt i dem så det ser ordentligt (og bibliotekaragtigt) ud.

10 april 2007

Uhh...

Uhh...det lykkedes - vist :-) Med bankende hjerte og ærefrygt (!) har jeg nu oprettet en blog...det skal jeg fordi jeg deltager i Bentes (og resten af Københavns Bibliotekers) læringsforløb 23 ting http://23ting.blogspot.com/ (det kunne nok se bedre ud med dether link...men jeg er jo kun lige begyndt).
Jeg har kaldt den Tanker fra Trine - allerede her vil vittige hoveder kommentere på navnet (og evnerne)...men til gengæld er der i det mindste tale om en alliteration (hov så lykkedes det også).