Åh hvor var jeg heldig: Ting to ud af treogtyve er rssfeeds og da jeg tidligere har været på kursus hos Københavns Bibliotekers google(og-meget-andet)guru Erik Høy er jeg faktisk allerede begunstiget med en rss-reader - men hos en anden udbyder (Bloglines). Nu står der jo i den stillede opgave at google anbefales (men gad vide hvorfor?) og som den flinke pige jeg er har jeg straks oprettet en sådan... Jeg har dog snydt lidt for jeg har blot valgt at abonnere på nogle af de feeds jeg allerede abonnerede på...fx den grønlandske netavis, nogle litteratursider og en maaaasse bibliotekssider. Desuden har Politiken forlængst lovet mig (og andre forståes) en litteraturblog, som jeg godt kunne tænke mig at læse, istedet for den hedengangne bibliopatside i lørdagens bogtillæg - men hvor bliver den af?
Jeg skal jo også fortælle lidt om hvad jeg abonnerer på - men det må blive i et senere indlæg. Til gengæld skal jeg lige citere en af mine kolleger (og jeg har desværre glemt hvem det var - sig til hvis nogle ved det) som i sin blog skriver at det vigtigste er at de indlæg man skriver overhovedet bliver kommenteret på. Et eksempel på dette må være debatten om farven lyserøds lyksaligheder som pt. udspænder sig på min blog - tak til Thor og Bente :-)
15 april 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
8 kommentarer:
Hvis det betyder, jeg kan tie den lyserøde farve ihjel, så går jeg straks igang...
Hvad har lyserød dog nogensinde gjort nogen?? ;o) Synes det pyntede fint på din blog....
Og så er det da gået helt hen over hovedet på mig at bibliopaten er forsvundet - meen det er også længe siden jeg har læst derinde - hvornår er det sket??
Knus Monica
lyserød lyserød lyserød ;-)
ja er det ikke ærgerligt med bibliopaten...det er i hvert fald nogle måneder siden at han stoppede i den trykte udgave...men det har sikkert været samtidigt på webudgaven :-(
Kære Trine
Din venten er ovre... Du finder Bibliopatens blog på
http://bibliopaten.weblog.dk/
God fornøjelse ;-)
Lise
Hvor er du altså hurtig til alt det nye - som en panter? Pink panter? Nej der er ikke meget rovdyr over dig, søde Trine Marie....
Knus Pernille
PS: du sætter små lyserøde poteaftryk på manges blog - det er fint og det gode eksempel er jeg lige ved at efterleve!
Aij Lise hvor er du cool - 1000 tak. Til andre: Dét er min søster :-)
Ville også have sagt du er hurtig...hvorfor f..... kan jeg ikke finde ud af at rette i det hersens???
Kære Trine - du kommer nok liiige til at give mig et par fif om bloglines - jeg har fået installeret læseren og har valgt nogle givne blogs. Men jeg kan ikke finde ud af at ordne dem og ville egentlig også hellere ha' nogle på dansk, hvordan får jeg nogle lagt ind? Knus Pernille
Send en kommentar