08 maj 2007

www.biblioteksting.dk

Nej det hedder det naturligvis ikke - men jeg fandt nu den danske indgang - så her er jeg på librarything Jeg er naturligvis ked af at det hersens ikke var opfundet da jeg læste min første bog (og det tror jeg var tidligt - bare spørg mor!) og ikke mindst da jeg (første gang) læste Drengen der ikke kunne se farver, som er en meget god og meget socialrealistisk fortælling om hvordan vi kan være forskellige og stadig være sammen; får altid en tåre i øjet når jeg læser den (ok hvorfor kan jeg ikke linke ned i biblioteksbasen til den???). Nå men hvis librarything havde "været tilstede" dengang i slut70'erne kunne jeg jo løbende have noteret når og hvad jeg havde læst - nu har jeg jo ikke en kinamands chance for at rekonstruere bunkerne jeg har spist mig igennem. Øv.
Som opgave har jeg tilføjet den lille feature til min blog at I altid (lidt nede og til venstre) kan se een af de bøger jeg har læst...I kommer dog nok hurtigt til at køre i ring - jeg har foreløbig kun lagt nogle stykker ind og jeg kan ikke lade være med at synes det er lidt snyd: Nu ser det jo ud til at jeg har læst alt på engelsk/amerikansk, lidt på tysk og endnu mindre på fransk - og jeg har ingen af delene...glæder mig til at ordentlig dansk version. Ikke mindst fordi jeg så ville kunne finde museumsinspektørens velanmeldte bog (ja det er to forskellige links).
Ellers skal jeg huske at en af cheferne storroste københavns flotteste bibliotek forleden - det kan vi godt lide så tak for det - og ydermere gjorde han os opmærksom at vi faktisk allerede er på flickr - tak til Randers for det :-)
Og ellers er der vil ikke meget andet at sige end på gensyn om en uge. Vi har pause i næste uge - og vi glæder os :-) Jeg tager til verdens navle (ikke at forveksle med verdens ende) og så må vi se om jeg kommer tilbage...
PS Flippet at man ikke skulle gennem allehånde indmeldelsesprocedurer; det var så nemt at det blev svært for mig.
PPS Troede at dette skulle blive et kort indlæg - det kunne jeg så heller ikke finde ud af.

Ingen kommentarer: