...men uden De sorte spejdere; jeg har simpelthen fået liv i mp3afspilleren...dvs. fået ladet den op, puttet softwaren ind i computeren og lagt et (eet!) enkelt nummer ind. Det er lige før jeg synes det er mere privat at afsløre min musiksmag end mine ikke altid lige heldige forsøg udi 2.0-verdnen, så hvilket nummer må I leve i glad uvidenhed om :-) Til gengæld - og det er ret øv - kan jeg ikke hitte ud af at få et radioprogram ned :-( og jeg som SÅ gerne ville høre De sorte spejdere (og ikke mindst deres tillidsbingo) et, siges det, supermorsomt program med blandt andre Anders Lund Madsen på P3 men på et tidspunkt på dagen hvor jeg aldrig kan høre radio. Hm jeg må få Thor til at hjælpe mig...
Mht. musikken gik det dog nemt nok - omend lidt langsomt? Jeg har allerede tænkt at lægge alle mine yndlingscd'er ind (eller måske ikke ligefrem alle) så jeg kan høre dem når jeg løber eller kører i tog til søster i Odense. Jeg fandt ud af at der faktisk allerede ligger noget musik i den? og derfor må næste skridt være at organisere lidt så jeg kan styre hvad jeg hører :-)
Men det bliver ikke idag - jeg har været på mosen fredag/lørdag så der forestår lidt opfølgende spejderi; vi præsenterede blandt andet vores nye hikehjemmeside, som stadig er i sin vorden men som der bestemt er fremtidsmuligheder i!
Næste uge er der endnu en ting at kigge på; klogere mennesker end jeg har fortalt mig at programmet for de 23ting er offentliggjort her, så selvom jeg drømte om at tingen var noget med mp3afspilleren...så ved jeg allerede nu at det er det ikke. Det er noget med musik og netradio så vi høres ved :-)
20 maj 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar