19 december 2007
Facebook part II
Den anden halvdel af ting 23plus er MySpace...dét er jeg sørme nok lidt for gammel til :-) så det bliver - også - uden mig i denne omgang...
...
Glædelig jul til jer....hvis vi ikke ses inden./T.
10 december 2007
Facebook...
Internet
Facebook igen
»Fik du den is, jeg sendte dig i sidste uge?«, »ham der har jeg givet max hotness-point«, » jeg bed hende, så hun blev til en varulv«. Nej, det er ikke brevkassen i Anders And, men ellers fornuftige, voksne mennesker, der håndterer chokket over at møde folk i virkeligheden, modsat på Facebook, ved at tale om ... Facebook. Has the world gone mad?
Tja... :-)
04 december 2007
Mer' Dylle :-)
02 december 2007
Kattestatus
12 november 2007
Psst...
08 november 2007
You Are a White Wine Woman |
Breezy and casual, you know how to have fun when you're drinking. And even though you can kick back with a few drinks, you never let things get out of hand. Alcohol is not a social lubricant for you... it just enhances your already sparkling personality. You prefer to date a man who is optimistic, friendly, and funny. |
og en mere:
Your Hidden Talent |
You're super sensitive and easily able to understand situations. You tend to solve complex problems in a flash, without needing a lot of facts. Decision making is easy for you. You have killer intuition. The right path is always clear, and you're a bit of a visionary. |
Det bliver en god dag :-)
05 november 2007
23 ting plus
30 september 2007
argh...overspringshandlingernes dag
Hvilken kake er du? | |
Mitt resultat: Gulrotkake Du er gulrotkake! Du er en funky og snill person, men inniblant vil du være akkurat som du vil. Nemlig myk... | |
Ta denne quizen på Start.no |
Ikke så tosset, vel?
Hm; undervejs hertil løste jeg lige et ældgammelt problem så mens jeg alligevel er igang får I lige en lille film:
Hm igen - tilbage til arbejdet; jeg kan se herfra at det ikke skriver sig selv :-(
(Og tænk engang - mit normale pausesignal, Venner - kl. 16 om søndagen) er droppet til fordel for landevejscykling...så jeg har heelt til jeg skal mødes med Sus kl. 19 at arbejde i. Tsk hvad er det for en prioritering...).
19 august 2007
Søndag
Har overvejet muligheden af at blogge lidt dernedefra istedet for et postkort...Lise og jeg var mildest talt uheldige med ca halvdelen af de postkort vi sendte dernede fra sidst - de nåede ikke frem (blandt andet dem til vores arbejdspladser) og det er da lige træls når vi nu havde gjort os umage med først at vælge postkort, dernæste skrive fyldige og indholdsrige beretninger og dernæst fundet en postkasse. Omvendt er risikoen ved at være på mailen undervejs i min ferie at jeg jo "falder ud" af feriestemningen måske...altså forestil jer mig siddende ved Seinen - der er et sted helt yderst på Île de la Cité siger Bente, som skulle være uovertruffen til denne øvelse - på mit tæppe med mine bøger, min nysindkøbte solhat og min kølige Kirr. Sådan skulle det gerne se ud hele ugen :-) Vi får se. Ellers får I et postkort - om det franske postvæsen vil.
Hov - her er søsteren. Det er taget på forældredagen på mosen og Bente har hjulpet med at redigere i det. Vi skal nemlig bruge det til noget spas men jeg synes også det var så fint at det skulle herpå. Det er taget foran Greenen, som er vores sø. Hej Lise!
Nå - god søndag - se og komme ud i vejret for at spille noget fodbold; plejer jeg at siger til ungerne på biblio når de vil have en time mere på computeren :-)
05 august 2007
Blog med billeder...
Jeg har nogle billede liggende som egentlig skal fremkaldes men nu kan de agere forsøgsdyr medens de venter. De er fra venindeMettes barnedåb i marts.
Dette første billede er inde fra kirken. Det er gudfaderen til venstre for mig (der bruges kun to af slagsens (=gudforældre) åbenbart... Claudio er også fra Schweiz, men pt. bosiddende i og fløjet ind fra New York i dagens anledning). Til højre sidder Mette med Emma, hovedpersonen, Christoph med Frederik samt bedsteforældrene.
Og dette er den stolte Göttin efter det hele er overstået. (I ordbogen oversættes det godt nok til gudinde - har jeg lige tjekket - men de bruger det altså også om gudmødre).
Nåh...det bliver altså ikke bedre - er ikke helt tilfreds men det har genereret nogle fif til søster. Glæder mig til at se dine billeder! Og til jer andre - hun kører rundt i denne bil:
Det synes vi (og så især vores far) er ret cool :-)
26 juli 2007
End of story...
- Hvilken eller hvilke opgaver synes du bedst om?
Det med at blogge det synes jeg er skægt - jeg ved jo ikke om der er nogle derude...men for mig selv har det været sjovt. Det har også givet mig mulighed for at læse med hos mine kolleger og det har altså også været ret interessant. Og hyggeligt.
- Hvordan passede øvelserne ind i et mål om at blive bedre til at lære - lære at lære?
Hm jeg oplever nok et skisma mellem det at vi skulle lege os igennem samtidig med at det også er et mål at vi skal igennem. Jeg har svært ved at koble de to tilgange og føler nok at det er mere et enten-eller: Enten leger vi eller også arbejder vi. Jeg har dog forsøgt at nedtone læringsaspektet, men synes så at det bliver svært at prioritere højt nok i dagligdagen. Hvilket forklarer hullet i opgaveløsningen og ridtet her til sidst :-) Jeg lærer nok bedst når jeg har brug for det jeg skal lære - eller hvis jeg skal.
- Er der noget specielt der har overrasket dig - enten i anvendelse eller din egen tilgang til det?
At det har været så svært for "os" at blive fanget af det og få sat tid af til det. At det for mange synes som en plage mere end som sjov&spas.
- Er der noget i forløbet du synes kunne have været anderledes?
Jeg kunne have tænkt mig flere pauser, men ellers er jeg ganske godt tilfreds. Passer mig fint at jeg kan løse opgaverne når og hvor jeg vil.
- Ville du deltage igen , hvis et lignende forløb ville blive tilbudt?
Jada!
Nå - det blev da ikke så langt igen. Dygtig pige, Trine :-)
Øv :-(
Dermed er det jo så også endegyldigt farvel til mit tourkiggeri - og jeg kan få mit TV til service (for dvd'en virker ikke men hvem havde jo også brug for det i disse cykeltider??!). Det betyder vel også at Venner kommer tilbage igen.
Jeg har dog inden alt det her lovet Bente at blive færdig inden søndag så hermed iler jeg for at få de sidste opgaver løst:
Uge 11, ting 20, 21 og 22: 22 er (jo) aflyst så den var nem. 21 er Youtube som jeg kender og jeg vil ile med at sætte mit yndlingsklip ind hvis jeg kan finde ud af det. Ja og det kunne jeg så ikke - men så får I lige linket i hvert fald; det er ligesom om at jeg ikke får lov at indsætte hele html-linien??? Hjælp! 20 er podcast - det har jeg også prøvet...og abonnerer så nu på Guld fra arkiverne...men ville nu hellere abonnere på De sorte spejdere - men de holder ferie og dermed (?) er deres podcastside nede.
24 juli 2007
Uge 10 - snapper kyllingen i haserne :-)
Det sidste; dét bliver skægt. Har nu lige dimset lidt med det...troede måske man selv kunne layout'e det lidt med sine egne billeder og så'n men det ser ikke rigtigt sådan ud (jeg kunne dog vælge noget i lyserødt). Undervejs med at klippe-klistre opdagede jeg til min store overraskelse og ditto ærgelse denne nyhed :-( Det er det der sker når man vender ryggen til et øjeblik for at tage på arbejde. Øv - hvorfor f..... kan de ikke holde sig i skindet?? Kylling du må hellere være ren!
Wikis
Technoetellerandet?!?!?
18 juli 2007
Ting 14
Ting 14 (9 to go) er Del.icio.us - og det har vi prøvet...selvom det er lææænge siden og der ikke er blevet gjort noget ved det siden så har Vanløse bibliotek (s personale) faktisk (også) deres egen del.icio.us. Og skægt nok har jeg idag tænkt på et link jeg gerne ville kunne huske - så måske tiden er inde til at arbejde lidt videre hermed. Jeg kommer dog ikke til at lave en til mig selv...dertil er designet simpelthen for kedeligt. I mine vildeste tanker laver jeg mig engang min egen (og helt private - bare rolig) hjemmeside hvor sådan noget bliver samlet...men det bliver (jo) kun ved tanken :-)
17 juli 2007
I fald I skulle have glemt det...
Og så er det jo værd at nævne at vi stadig er i sol- og tourgult samt at jeg skal "brunche" med Bente imorgen...uhm har ikke set hende lææænge så det glæder jeg mig til!
14 juli 2007
13 juli 2007
Regner det i Second Life?
Funability :-D
12 juli 2007
Sidste gang idag...
Dancing Queen...
Nu spiller min yndlingsmusiker (udover altså ham I ved nok :-), nemlig Joshua Kadison. Uhm...
Tilbage...tror jeg ;-)
Jeg selv (og hende sådan set også) returnerede fra Verdens navle her i weekenden og mellem os sagt: det var (og er) lidt svært at komme tilbage når jeg er (godt) vandt til friluftslivets glæder :-)
Stille vagter er her dog nok af (ligesom bunker) så der er nok tid til både TDF og 23ting...jeg starter fra en ende af...velkommen tilbage!
20 maj 2007
Nu med musik...
Mht. musikken gik det dog nemt nok - omend lidt langsomt? Jeg har allerede tænkt at lægge alle mine yndlingscd'er ind (eller måske ikke ligefrem alle) så jeg kan høre dem når jeg løber eller kører i tog til søster i Odense. Jeg fandt ud af at der faktisk allerede ligger noget musik i den? og derfor må næste skridt være at organisere lidt så jeg kan styre hvad jeg hører :-)
Men det bliver ikke idag - jeg har været på mosen fredag/lørdag så der forestår lidt opfølgende spejderi; vi præsenterede blandt andet vores nye hikehjemmeside, som stadig er i sin vorden men som der bestemt er fremtidsmuligheder i!
Næste uge er der endnu en ting at kigge på; klogere mennesker end jeg har fortalt mig at programmet for de 23ting er offentliggjort her, så selvom jeg drømte om at tingen var noget med mp3afspilleren...så ved jeg allerede nu at det er det ikke. Det er noget med musik og netradio så vi høres ved :-)
13 maj 2007
ZzzzZzzzzZZZzzzz & noget om tal
Min lille konkurrence var måske for svær - og heller ikke helt gennemarbejdet fordi Rasmus (og tusind tak for deltagelsen til dig) fandt faktisk et alternativt svar...som dog ikke var det jeg havde i tankerne. Næh det egentlige svar var at begge mine to seneste indlæg blev oprettet præcis kl. 19.59 - og det er da lidt sjovt. Altså ligeså sjovt som når klokken er 12.34 eller at en lille pige langt ud i min bekendtskabskreds er født 040506 - og ovenikøbet ved 7-tiden. Det må være humanistens tilgang til tallene - at jeg kan se dem men ikke forstå dem :-)
08 maj 2007
Lille opgave - hæmli præmie :-)
www.biblioteksting.dk
Som opgave har jeg tilføjet den lille feature til min blog at I altid (lidt nede og til venstre) kan se een af de bøger jeg har læst...I kommer dog nok hurtigt til at køre i ring - jeg har foreløbig kun lagt nogle stykker ind og jeg kan ikke lade være med at synes det er lidt snyd: Nu ser det jo ud til at jeg har læst alt på engelsk/amerikansk, lidt på tysk og endnu mindre på fransk - og jeg har ingen af delene...glæder mig til at ordentlig dansk version. Ikke mindst fordi jeg så ville kunne finde museumsinspektørens velanmeldte bog (ja det er to forskellige links).
Ellers skal jeg huske at en af cheferne storroste københavns flotteste bibliotek forleden - det kan vi godt lide så tak for det - og ydermere gjorde han os opmærksom at vi faktisk allerede er på flickr - tak til Randers for det :-)
Og ellers er der vil ikke meget andet at sige end på gensyn om en uge. Vi har pause i næste uge - og vi glæder os :-) Jeg tager til verdens navle (ikke at forveksle med verdens ende) og så må vi se om jeg kommer tilbage...
PS Flippet at man ikke skulle gennem allehånde indmeldelsesprocedurer; det var så nemt at det blev svært for mig.
PPS Troede at dette skulle blive et kort indlæg - det kunne jeg så heller ikke finde ud af.
02 maj 2007
Kære dagbog...
29 april 2007
Chat # 2
Bente var på besøg på landet i Vanløse i anden anledning og fik mig lige op på msnbeatet - og det er faktisk ret spas med de lyde (alt fra ond latter til kys). Så skal jeg bare hitte ud af hvem der fortjener hvad :-)
Og, nu jeg alligevel har jer, et par ord om brugen: Jeg bruger det selv en del både privat og arbejdsrelateret og hvad det sidste angår kan jeg faktisk ret godt forstå og kun dårligt modbevise kollegaernes skepsis her overfor...i hvert fald når man er i en udlånsafdeling og kun sjældent sidder ved sit eget skrivebord/sin egen msnkonto i længere tid ad gangen; i Vanløse, hvor vi er så heldige at have hver vores bærbare tlf., er det i hvert fald meget mere driftsikkert at ringe end at satse på at fange nogle ved deres eget skrivebord og dermed deres egen msnkonto... (Gælder så også når solen skinner og vi istedet sidder på terrassen :-).
Til gengæld er der vist ingen tvivl om at brugerne gerne vil, hvis vi kan fortælle dem at vi er der. Det nordjydske tiltag need2know er i hvert fald blevet en succes blandt de (nordjydske) unge - så stort at projektet nu skal fortsætte som en del af Biblioteksvagten. Kan godt grue lidt for om jeg kommer til kort overfor spørgsmål af karakteren "hvor lang er giraffens hals" og "hvor sødt er sukker" når man bare skal kunne ryste det hele ud af ærmet...men jeg ved hvorlænge den afrikanske elefant går drægtig - og det er måske en start?
22 april 2007
Så skal vi chatte...
Ugens opgave i den skrabede version er at chatte med LiveMessenger og GoogleTalk...og jeg har længe benyttet den gammeldags messenger (selvom jeg i begyndelsen prøvede at stritte imod) samt googles almindelige chat...så hvis tiden ikke er til det må det blive ved det istedet for alle de andre ting der også lægges op til i opgaverne i den udvidede version.
Jeg er godt tilfreds med begge dele omend jeg mangler nogle af alle de fine billeder og ikoner man kan bruge i LiveMessenger...så måske jeg alligevel skal benytte mig af chancen for at opgradere mig. Er ret begejstret for at ens chatsamtaler i google kan gemmes; der er ikke noget bedre på en rigtig øv-dag end at genlæse noget sødt nogle engang har sagt til en (ja det skulle da lige være the&rødvin, varme tæpper, gode bøger og søde katte på maven). Ellers er jeg sådan set temmelig gammeldags anlagt (er jeg nok nødt til at indrømme i dette lille forum) på samme måde som jeg kun bruger min mobiltelefon til at tale og sms'e med, bruger jeg kun chatten til at chatte med - ikke noget udenomshalløj :-)
Om en time godt og vel er det Bentes fødselsdag - send hende en varm tanke for alt det hun gør for at gøre os klogere. Stort og kærligt til lykke, Bente!
17 april 2007
Kattepote(fod)spor
Blev lige i tvivl om hvorvidt det hedder kattepotespor, kattepotefodspor eller kattefodspor?? Nå men anyway det er min søde kollega Pernille der har introduceret begrebet (gad bare godt have nogle billeder af dem også). Jeg har været rundt på "besøg" hos de kolleger jeg har som knokler med at nå både 1, 2 og 23 ting i hverdagen. I Vanløse går de alle på med krum hals og så synes jeg jo sådan set også at de fortjener en lille hilsen på deres blog :-) Så det er altså kattepotespor - lyserøde ;-)
For dog ikke at stå helt tilbage for alle jer med (profil)billeder (som jeg stadig ikke fatter) så sætter jeg lige et fint billede ind af mors kat Felix...han er bedre til varme dyner end varme bærbare ... kan jeg sådan set godt forstå.
Ja der skulle jo så også have været et billede af Dylle-katten men et sådant har jeg ikke på andet end papir - så forestil jer i stedet den smukkeste ibenholtsorte kattemis; hun ælsker også dyner. T.
15 april 2007
rss-feeds...ahh :-)
Jeg skal jo også fortælle lidt om hvad jeg abonnerer på - men det må blive i et senere indlæg. Til gengæld skal jeg lige citere en af mine kolleger (og jeg har desværre glemt hvem det var - sig til hvis nogle ved det) som i sin blog skriver at det vigtigste er at de indlæg man skriver overhovedet bliver kommenteret på. Et eksempel på dette må være debatten om farven lyserøds lyksaligheder som pt. udspænder sig på min blog - tak til Thor og Bente :-)
12 april 2007
Store nyheder ;-)
Mit kursus er slut - og dermed også de hyppige indlæg formodentlig - men inden længe er det jo næste uge og dermed tid til ting 2 af de 23 og så skal jeg jo nok til det igen :-)
11 april 2007
Jeg har også brugt tid på at tænke over meningen med denne blog - foranlediget af fleres søde kommentarer... (Hvis chefen/cheferne skulle læse med: Det er noget af en tidsrøver det her - mest fordi det er SÅ skægt at dimse med). Som udgangspunkt havde jeg jo nok ikke oprettet den hvis ikke jeg "skulle" men omvendt er jeg jo selv lidt nysgerrigt anlagt og kan dermed godt lide at læse med hos jer andre - hvilket indirekte svarer på hvorfor: I synes måske også det er meget skægt at læse med hos mig ;-)
Lad os se hvad det bliver til...
10 april 2007
Uhh...
Jeg har kaldt den Tanker fra Trine - allerede her vil vittige hoveder kommentere på navnet (og evnerne)...men til gengæld er der i det mindste tale om en alliteration (hov så lykkedes det også).